Det handler om alt til vand

Scanregn A/S har mere end 20 års erfaring med alt til vand. Firmaet blev etableret 1. november 1996 med salg af pumper og tilbehør til vandingsanlæg.

Ejerkredsen bestod af Kristian D. Hansen, Thomas Langkjær, Ib Kamp, Frank Pedersen og Birger Martin Hansen. I 1999 indtrådte Peter Birk i ejerkredsen og i 2010 valgte Frank Pedersen og Birger Martin Hansen at udtræde af ejerkredsen i Scanregn A/S.

thumb

Et af Danmarks største lagre med pumper til vand og tilbehør til vandingsanlæg

Et af de største lagre af Grundfos pumper, udenfor Grundfos, findes hos Scanregn A/S i Grindsted. Her serviceres kunderne med nye pumper, udskiftning af motorer samt levering af alle dele til vandingsanlæg.

Scanregn A/S tilbyder hjælp til udvælgelse af den rette pumpe, uanset om opgaven er vanding, vandforsyning, spildevand eller andre industrielle opgaver.

Vi leverer små og store vandingsanlæg til landbrug og gartnerier og er leverandør til hele vandforsyningsområdet både ved private boringer og ved vandværker mv.

thumb

Medarbejdere med mange års branchekendskab

Hos Scanregn A/S er medarbejderstaben kendetegnet ved mange års erfaring i branchen.

Denne styrke kommer kunderne til gode, hver eneste dag. Både ved telefonisk rådgivning og ved konsulentbesøg ude hos kunden. Hos Scanregn A/S leverer vi nemlig alt til vand - og vi gør det professionelt.

thumb

Arbejdstilsynets Grønne Smiley

Hos Scanregn A/S har vi Arbejdstilsynets Grønne Smiley som viser, at vi ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet.

En virksomhed kan kun få en grøn smiley, hvis det væsentlige arbejdsmiljø er gennemgået.

Arbejdstilsynet har konstateret, at vi ikke overtræder arbejdsmiljøreglerne samt at vi ikke har et udestående med Arbejdstilsynet.